Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
03/12/2020

Danske robotvirksomheder sender effektiv Disinfection Robot på verdensmarkedet

Førende danske virksomheder samarbejder. På rekordtid er robotløsning udviklet til at assistere med desinfektion i den globale kamp mod vira og bakterier. Målrettet lys, nytænkning og robotteknologi indgår i robotten, som er klar til at neutralisere smitte overalt på kloden. Løsningen understreger Danmarks førerposition på robotmarkedet.

At COVID-19 har haft enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser over alt på kloden er åbenlyst. Sygdom og dødsfald har bragt sundhedsvæsenet i knæ flere steder, mange brancher lider under manglende kunder, mundbind mens nedlukninger og social distance er blevet hverdag for alle. 

 Selvom der forhåbentligt er udsigt til en vaccine i 2021, har COVID-19 understreget den enorme sårbarhed, som bakterier og vira udgør. Ingen havde forudset hvad 2020 ville bringe, og ingen har viden om, hvornår eller hvordan en evt. ny smittefare rammer kloden, siger CEO Lasse Thomsen, fra robotvirksomheden LT Automation, der forhandler Disinfection Robot.

For at levere en avanceret teknologisk løsning har en række førende danske robotvirksomheder samarbejdet om udviklingen af en robot, der kan køre rundt og neutralisere vira og bakterier. Resultatet er Disinfection Robot: en fleksibel mobil og brugervenlig løsning, som effektivt kan bekæmpe alle typer vira og bakterier via målrettet UVC-lys på alle typer vandrette, lodrette eller vinklede overflader. 

Fleksibilitet og kvalitet
Disinfection Robot består af en fleksibel robotarm fra Universal Robots. Armen er monteret oven på en mobil robot fra Mobile Industrial Robots. For enden af armen sidder et lysarmatur fra danske EFSEN UV. Det hele er integreret i en samlet løsning af robotvirksomheden Enabled Robotics, Odense. Det er LT Automation, der forhandler den.  

Den er eminent til at blive indsat alle vegne, hvor mange mennesker samles, og hvor der er risiko for smitte: på hoteller og hospitaler, i lufthavne og supermarkeder, i ældreplejen, i børnehaver, i skoler m.m. 

COVID-19 har sat stort fokus på behovet for god hygiejne, og der er under pandemien brugt mange ekstra ressourcer til desinfektion, hvilket har taget tid og fokus fra andre opgaver. Med den udviklede teknologi er det muligt at automatisere desinfektionsopgaver og derved frigøre hænder til andre værdiskabende opgaver, siger Lars-Peter Ellekilde fra Enabled Robotics, der har været blandt hovedkræfterne i udvikling af systemet.

Høj sikkerhed og hurtig tilbagebetalingstid  
En af hovedelementerne i Disinfection Robot er den høje sikkerhed. Den stopper øjeblikkeligt, hvis den møder modstand. Den indbyggede software gør, at Disinfection Robot er nem at betjene og kan startes med få klik fra en smartphone eller tablet. Derudover kan den sættes op til at køre på bestemte tidspunkter, og giver derved mulighed en hyppig og effektiv desinfektion.

Integrationen af robotarm og den mobile robot giver desuden mulighed for at robotten kan udføre andre opgaver, hvis der ikke lige er behov for desinfektion. Dette kunne eksempelvis være interne transportopgaver. Netop evnen til at løse flere forskellige opgave gør, at robotten kan udnyttes mange timer om dagen og derved hurtigt kan tjene sig hjem.

Faktaboks

Transportkapacitet: Op til 190 kg
Rækkevidde: 850 mm – 1.300 mm
Bæreevne: Op til 16 kg
Batterilevetid: 8 timer
UVC-lys: 8.000 timers levetid
Operationstid i døgnet: 20 timer

Bag Disinfection Robot står:


FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT 
CEO Lasse Thomsen, LT Automation 2195 8880 eller [email protected],
Læs mere om Disinfection Robot her: https://technicon.dk/desinfection-robot/ 

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER