Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
09/06/2021

Søges – Projektleder

Når et projekt skal gennemføres hos LT Automation, kræver det altid en projektleder som har den primære kontakt til kunden og sørger for at vi som absolut minimum leverer det som forventes af os, til aftalt tid og i vores sædvanligt høje kvalitet. Til at varetage dette, søger vi nu en projektleder.

Om jobbet

Uanset om der er tale om en kunde fra metalindustrien, farmaceutisk produktion eller hospitalsvæsenet, er der en række faser vores projekter skal igennem, fra kravspecifikation til aflevering. I disse faser, og alt herimellem, er det afgørende at have en projektleder som har overblikket over tidsplan, budget, ressourcer, dokumenter og aftaler.

Du vil have din dagligdag på vores kontor i Aalborg Øst, men skal forvente en del besøg hos vores kunder, primært i Danmark men lejlighedsvis i Norden og Tyskland.

Til den teknisk del af jobbet vil du få støtte fra vores tekniske eksperter indenfor mekanik, el, automation og software.

Vi har masser af opgaver som ligger klar, så tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Om dig

Vi forventer at du er struktureret og detaljeorienteret. Det er afgørende at du tager ansvar for projekterne, både over for vores kunder og overfor dine kolleger. Du har en baggrund som projektleder fra en anden teknisk orienteret virksomhed, men det er ikke et krav at du har dyb indsigt i automationsbranchen. Du er stærk i skrift og befinder dig godt i mødet med slutkunden.

Interesseret?

Hvis jobbet er noget for dig, vil det glæde os at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt på [email protected]. Skriv Projektleder i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte:

Anders Kjergaard Madsen
Teknisk Chef, Partner
[email protected]
22 11 88 80

Om LT Automation

LT Automation udvikler automationsløsninger med særligt fokus på robotter. Vi leverer primært håndteringsløsninger men har et bredt kundesegment, og leverer som nogle af de få i Danmark løsninger til den farmaceutiske branche såvel som hospitaler og laboratorier, hvorfor vores løsninger altid er af høj kvalitet.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER